Fabriksny Rockster R1100
meldgaard Handel A/S leverer en fabriksny Rockster R1100 til Faaborg Midtfyn Entreprenøren.
I midten af juli måned har vi for 3. gang leveret en mobil knuser til Faaborg Midtfyn Entreprenøren. Vi startede for få år siden med en mobil kæbeknuser på containerhejs, da den blev for lille blev der i stedet investeret i en Rockster R900 slagleknuser som kunden var meget tilfreds med, men i takt med at ordrerne på knusning og sortering blev større og større blev der i år leveret den helt nye model Rockster R1100.
Knuseren er leveret med integreret sigte og returbånd til overfraktionen og er derfor en komplet knuser der både knuser og sorterer på samme tid. Entreprenøren skal kun føde knuseren med nedbrydningsmaterialer hvorefter maskinen selv nedknuser og sorterer i f.eks. 0/32 mm, og +/32 mm fraktionen føres direkte tilbage til fødekassen eller lægges i stak hvis der er behov for det.
Faaborg Midtfyn entreprenøren har i lang tid haft ønske om en større knuser men blev vel for alvor overbevist på BAUMA messen i München hvor knuseren kunne besigtiges sammen med de andre udstillede knusere. Valget blev det sikre da entreprenøren med tilfredshed i forvejen havde lillebroderen Rockster R900 kørende så et trin op ad kapacitets stigen med den nye Rockster R1100 der med sine ca. 35 tons og et indtag på 1100x720 mm knuser omkring 40% mere, var ikke svært.
At knuseren er særdeles aggressiv i armeret beton kan ses på det ene billede hvor det frasorterede armering er taget fra med den påmonterede magnet.
Rockster R1100 har en 329 HK Caterpillar motor, samt en hydrostat der gradvist afgør med hvor mange omdrejninger rotoren skal køre med. Der er hydraulisk indstilling af ”modbroen” og den har en permanent kompressor monteret således at rengøring altid er muligt.
Da transport målene er H: 3,25 • B: 2,55 • L: 12,6 meter er den nye knuser meget nem at flytte rundt med og den kræver ikke meget plads på den pågældende arbejdsplads.
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos
Klaus Meldgaard på mobil nummer: 20 33 72 04.